Elvis Presley - Weibrecht

Aller au contenu

Menu principal :

Elvis Presley

Helte
 Hvordan jeg oplevede Elvis!
 
Elvis i Las Vegas, september 1973
 

I januar 1995 blev han fejret og husket på sin 60-årsdag, med gamle film og shows, der var forbudt stof for de unge i 50'erne og 60'erne, medmindre man klippede billederne fra underkroppen væk. Hans pladesalg har forlængst passeret en milliard eksemplarer, men få danskere nåede at opleve ham på scenen og komme tæt på ham, for allerede i live var han en levende myte.
På opfordring vil jeg grave nogle minder frem fra en minderig tur, der gik fra musikbyen Nashville via Tupelo, Elvis' fødeby, til Memphis og besøg på Graceland. Højdepunktet var dog oplevelsen af Elvis ved 7 shows i Las Vegas, 1973.

Vi kom til Las Vegas med fly og kørte med taxa til et lille motel på den store vej der forbinder Las Vegas downtown med de store hoteller og spillehaller, der skyder op syd for byen. Det første, vi lagde mærke til, var et skilt med meddelelse om, at her var swimming-poolen chilled (afkølet), ikke så underligt for Las Vegas ligger i en ørken, og her er varmt (40-45° om dagen og 25-30° om natten).
Las Vegas er en mærkelig by - går man nedad hovedgaden ligger der tæt med små nydelige Wedding Chapels i gyselige farver og arkitektur, mens der samtidig er skilte til Sex-klinikker, for i Las Vegas er prostitution tilladt. Der er ikke man-ge gående, for det er behageligere at køre i store biler med air-condition.
Vi havde ingen problemer med at finde Hotel Hilton, for byen var oversået med Elvis-plakater, og det 25-etager høje hotel var nemt at få øje på.
For at give jer lidt af stemningen ved et show, vil jeg fortælle om det 7. og sidste show med Elvis, jeg oplevede. Det var også det sidste show i en månedlang optræden. Helt exceptionelt varede det mere end 1 1/2 time, normalt var Elvis' optræden på ca. 60 min.

Lad mig dog først genkalde mig billedet af Las Vegas Hilton: I stueetagen er der butikker - barer - reception - forskellige sale og tre showrooms. Alt dette omgiver en mægtig stor hal med alt indenfor spil fra roulette, baccarat, keno osv. til ordinære enarmede, der tager fra 5-cent til 1-dollarstykker. Der er et tykt, blødt og rødt plystæppe over hele gulvet og på de store sofaer pla-ceret rundt omkring. Ved de store borde sidder gamle damer med bunker af 100-dollarsedler og ser ud til at kede sig bravt, mens de taber uden et suk. På væggene og fra loftet hænger kæmpemæssige Elvis-plakater og lige ved indgangen er der anbragt en salgsbod med Elvis-effekter.Det største showroom ligger i højre bageste hjørne af spillehallen. Har man reserveret starter køen ved 15-tiden til showet kl. 18. Inviterede gæster står ikke i kø, men lukkes ind før alle andre. Man bliver vist ind og får tildelt en plads midt i salen, som rummer ca. 4000 personer. Alt er betrukket med rødt plys. Fortæppet er stort og glitrende. Ved showet kl. 18 spiser man først en tre-retters middag, der er inkluderet i billetprisen, mens man ved dette sidste midnatsshow kl. 01.00 får tre drinks, som skal bestilles samtidigt. Jeg snupper mig en flaske californisk champagne og to whiskies - det skulle nok kunne lægge bunden og fordrive ventetiden. Tæt ved scenen er kun halvdelen af pladserne besat. Vi fandt hurtigt ud af, at disse pladser krævede en ekstra investering, for de bliver besat lige inden showet og i halvmørke med folk, der har bestukket en tjener. Vi fik hyret en tjener, som fik en rulle 1-dollarsedler, pakket pænt ind af en 50-dollar, diskret overrakt, når vi nåede frem til scenekanten. Vi fik et godt forhold til en speciel tjener, og denne sidste aften fik vi de bedste pladser ved scenen midtfor! Sweet Inspirations sang først; så kom der en komiker, hvis platte vittigheder kedede os bravt. Ud med ham!
 
Så slukkes alt lys og to projektører rettes mod tæppet, hvor der står 'Elvis-Now' med rødt - tæppet går op og Elvis plejer at springe ind med en flaske gatorade i hånden, som han hiver i hovedet på J.D. Sumner - ved midnatsshowet d. 3. september 1973 kommer han ridende ind på ryggen af sin største bodyguard, og selv med en plys abe på ryggen,  folk var målløse. Han er, som i de fleste shows klædt i en hvid dragt besat med simili og pailletter. Han griner fjollet og starter med See See Rider stadig med aben på nakken. Han kaster overkroppen til siden, samtidig med Ronnie Tutts kraftige trommehvirvler - fin effekt.
Good evening ladies and gentlemen, siger han, jeg har taget en af mine slægtninge med mig! - Well - Well - Well (i forskellige tonelejer), I Got A Monkey-Woman - han fortsætter med at lave om på ordene. Sangen slutter som i de andre shows med Amen, hvor J.D. Sumner går helt i bund.Fantastisk!  'Ladies and gentlemen and animallovers', siger Elvis, 'we wanna sing some songs for you - and keep the monkey on the back' (i de andre shows siger han: 'and hope the suit stays on'.). Han går over til Love Me, og laver stadig skæg med aben - tager den ned fra nakken og banker den mod sit bryst. Han fortsætter med Steamroller Blues, som også har en effektfuld begyndelse: han træder pludselig- og hårdt til den ene side samtidig med at Ronnie hamrer 1øs på bækkenet - Elvis ser rigtig barsk ud og pigerne hviner henrykt.
You Gave Me A Mountain lidt hurtigere og bedre arrangeret end pladeudgivelsen, efterfulgt af Trouble, som han gør fabelagtig godt og hvor James giver en fremragende solo. Long Tall Sally hvori han altid synger: saw Charlie Hodge and J.D. Sumner down in the alley! Whole Lotta Shakin' Goin' On, Your Mama Don't DanceFlip Flop Fly og Hound Dog, hvoraf han kun synger halvdelen af ordene - og slutter helt fabelagtigt: han rocker løs og siger lyde i stil med Polk Salad Annie versionen i TTWII. 'That was totally un-rehearsed' sagde han forpustet bagefter. 'I'd like to sing a little bit of Love Me Tender for you'  Musikken spiller et lille stykke meget hurtigt og Elvis pjatter lidt med falsetstemme: 'That was a little bit of Love Me Tender, speeded up'. Han fortsætter dog, men liggende på gulvet - Charlie kommer smågrinende hen og lægger et tørklæde over ham. Elvis laver stærkt om på teksten under tørklædet f. eks:' Adios mother - and papa too' og 'To hell with this Hilton hotel and the showroom too, I will help you all I can - cause I know you're blind'. Lidt efter dukker han frem fra tørklædet og afslutter som sædvanligt. Lyset dæmpes og projektører rettes mod bagtæppet og Elvis starter på Fever: 'Myrna Smith and J.D. Sumner had a very mad affair, when their wifes and husbands found them - they saw nothing but teeth and hair'. Elvis har også her nogle kraftige benbevægelser til Ronnie's trommer, pigerne hviner igen og han griner. Midt i sangen lyder det:'I light up when you call my name - Elvis' skriger han og folk jubler. Han fortsætter: 'Captain Smith and Poke..Poke..Pochaontas had a very mad affair' hvorpå han stønner højt og rytmisk, samtidig med at han griner fjollet. Folk klapper som gale, da han med diverse tekstændringer er nået igennem sangen.
Lyset slukkes, og da det bliver tændt igen, er der kørt en stor seng ind på scenen. Elvis starter What Now My Love, som han har lagt sig ned for at synge - han laver grimasser af teksten og hopper rundt i sengen som en gal. Midt i sangen bliver den kørt ud igen, og resten bliver sunget alvorligt - hans stemme er helt på toppen, den ligesom fylder hele rummet ud. Orkestret fortsætter med Suspicious Minds, men nu skal der åbenbart laves grin med dem - for Elvis starter med Bridge Over Troubled Water. De prøver at overdøve ham, men han synger blot højere - de er lige stædige, så taber han dog tråden, stopper musikken og går hen for at få sig lidt vand - resterne bliver smidt i hovedet på Glen Hardin, som for det meste får en sjat under hver show, og for det sammes skyld har et håndklæde liggende på klaveret! På vej tilbage falder Elvis over Charlie's nodestativ:'Son of a bitch' siger han, og det får en tur hen ad gulvet. 'Let's do Bridge Over Troubled Water', men han kan selvfølgelig ikke dy sig, og laver igen grin med teksten:'When you're worried... weary - feeling balled, when tears are in your ears'o.s.v. Pludselig kan han øjensynlig ikke holde trådene samlet, han siger:'No, no wait a minute, give me the words, you know the words', hvorpå hele orkestret giver sig til at skråle den for ham. Folk jubler, og nogle giver sig til at synge med - stemningen er på kogepunktet, men Elvis slutter mens legen er god, og fortsætter sangen alene. Suspicious Mindsbliver den næste og også her laver han om på teksten:'.. cause honey I hate this song - I really do' og den før hørte: 'I hope this suit don't tear up baby'. Efter sangen giver Charlie sig til at samle noderne op, som Elvis smed halvt ud i kulisserne - det vil Elvis ikke have, men kalder på de andre bodyguards, som åbenbart står ude i kulisserne - der kommer et par stykker ind, og samler op for Charlie. Elvis præsenterer sine musikere der heller ikke går ram forbi: 'J.D. Sumner and The Stumps...Stamps Quartet - The Sweet.. eh(han tænker så det knager) Sweet Inspirations'. Han udelader dog Charlie, som også plejer at få en gang gas. Han præsenterer nogle berømtheder blandt publikum: skuespilleren George Hamilton, sangerinden Bobby Gentry, colonel Parker, sin far,  af hvem alle klapper kraftigt og til sidst: 'I want you to say hello to Linda - she's a good friend of mine'. Hun er hans ny dame, og hun har overværet alle hans shows, som regel sammen med Vernon, nogle få venner og af og til Lisa Marie.
Elvis synger nu My Boy - en ny sentimental sang i stil med Separate Ways og I've Lost You. Først nu præsenterer han Charlie Hodge: 'He's been with me for 13 years, he sings this fantastic harmony with me, and he does it so well, that it's almost like one voice'. Charlie bliver synligt rørt over dette.
Elvis fortsætter: 'You know what I can't do -- I Can't Stop Loving You, I said I've made up my bed....Mind'. Denne sang har en fantastisk slutning med kraftigt ekkorum på mikrofonen. American Trilogy er den næste og også her laver han skæg: Disney-land istedet for Dixieland og 'Oh, I wish I Was in the land of cotton...and I wish that you were there too. Efter sangen roser han fløjtespilleren og trompetisterne. Så følger A Big Hunk 0' Love og The First Time Ever I Saw Your Face, som han er meget glad for og åbenlyst synger til Linda Thompson, en kæreste, der boede hos ham i flere år. Det er en smuk ung pige to stole fra mig. En smukkere kærlighedserklæring er aldrig hørt, og de pladegengivelser, der er lavet af den, lyder fladt ved siden af dette. Senere efter showet kom jeg til at stå lige bag hende i den almindelige trængsel og kunne ikke dy mig for at klappe hende blidt på bagdelen (I'm sorry Elvis, I couldn't help it).
Efter sangen viser Elvis os en svær guldkæde, som han har fået af Hilton - han fortæller også, at Hilton lige har fyret en mand ved Mario, men Elvis synes at han skal have jobbet tilbage: "I just wanna wake up Conrad (chefen) and tell him, that's all". Folk klapper kraftigt, Hilton er ikke populært.Den er betydelig bedre end på pladen, som næsten lyder flad ved siden af dette. Han viser os en svær guldhalskæde, som han har fået af Hilton for det ekstrashow han gav søndag morgen - så fortæller han noget om en fyr der hedder Mario, som var blevet fyret af Hilton, men som han syntes skulle have sit job tilbage - 'I just wanna wake up Conrad (en af spidserne) and tell him - that's all'. Folk klapper kraftigt - Hilton er upopulært.
Så giver han Mystery Train og Tiger Man - den synger han til staben på Hilton: ''I’m the king of the jungle - they call me the tiger man, if you cross my path, you'll take your own life in your hand', meget rammende. I øvrigt en vild version med glimrende lyseffekter. Næste nummer er How Great Thou Art, hvori han også udfolder sin pragtfulde stemme - folk jubler så meget, at han giver slutningen hele tre gange. Efter Help Me Make It Through The Night, sætter han sig ned og fortæller en gribende historie om en mand der ligger for døden af kræft. Hans kone, der har våget hos ham i flere nætter, ligger ved ham og sover, da han mærker døden komme - skriver han nogle linier til hende: Softly, softly as I'm leaving you, og da hun vågner er han død. Ikke et øje er tørt - en brat og dramatisk overgang fra alt det morsomme; hvem havde troet at Elvis også kunne det. Showet slutter med Can't Help Fallin' In Love og alle rejser sig for at hylde ham, da tæppet glider ned. Han træder hen på rampen og deler de sidste tørklæder og håndtryk ud...og så er han væk. Vi går hjem i tavshed.- endnu en gang overbevist om, at dette er THE KING.
 
 

















Retourner au contenu | Retourner au menu