Danske tekster - Voile

Aller au contenu

Menu principal :

Danske tekster

Der er sket et religiøst holdningsskred blandt de danske muslimer, hvor næsten  halvdelen nu mener, at muslimske unge piger bør tildække sig, når de færdes blandt andre mennesker.
Udviklingen har skabt dybe panderynker hos blandt andre Dansk Folkeparti, der kalder tendensen for problematisk og konfliktskabende. Men den tidligere folketingspolitiker for SF, Özlem Cekic, deler ikke bekymringen. Hun advarer i stedet mod den negative fokus på islam.
«Jeg vil gerne understrege, at få muslimer er blevet spurgt i denne undersøgelse. Men det er ikke tørklædet, der undertrykker. Det at gå med tørklæde er kun et problem, hvis man bliver tvunget til det, og jeg ser faktisk en udvikling, hvor den unge generation af muslimske piger har stærke ligestillingsprincipper inspireret af det danske samfund. De er i langt højere grad at finde på de videregående uddannelser, de bliver skilt, hvis de ikke er lykkelige, og de har deres egen indtægt. Jeg kender rigtig mange, hvor det er et selvvalg at gå med tørklæde, » siger hun.
« I min ungdom farvede mine veninder deres hår sort, mens jeg tog tørklæde på. Jeg oplevede, at der var flere, der forsøgte at hive det af, og der var også nogle, som spyttede på mig. Det havde faktisk den virkning, at jeg begyndte at undersøge koranen og blev mere religiøs, »« siger Özlem Cekic.
(BT, 15. oktober 2015)
Retourner au contenu | Retourner au menu